23948sdkhjf

Netto sammenligner økopriser med SuperBrugsen i aggressiv annonce

- Alle skal ha' råd til økologi.

Sådan lyder overskriften i en ny annnoncekampagne fra Netto, der blandt andet er trykt i dagens Politiken.

Det skriver Dansk Handelsblad.

I annoncen sammenligner Netto normalpriser på 15 økologiske basisvarer, der er købt ind 18. oktober i henholdsvis Netto Finsensvej på Frederiksberg og SuperBrugsen i Solrød Strand.

Mens prisen på de 15 øko-varer er 255,50 kr. i SuperBrugsen er prisen 202,81 kr. i Netto. En kontant besparelse på 52,50 kr. eller 20,5 pct.

- Vores kollegaer i Coop slår et stort slag for økologi her i oktober - eller Øktober, som de kalder det. Det vil vi gerne bakke op om i Netto. Vi forstår bare ikke, hvorfor det skal være så dyrt. Og hvorfor det kun skal være i oktober, står der drillende i annonceteksten.

Læs mere hos Dansk Handelsblad .

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128